Konstruktion

DTU Dynamo 10.0 bygger på basis af en selvbærende kulfiber monocoque. Bilens monocoque er dimensioneret til at have så lav egenvægt som mulig, men stadig styrke nok til at kunne bære vægten af føreren, motor, brændstof, bagage og evt. ekstra belastning. Monocoquen er designet af DTU studerende og støbt på DTU’s kulfiber- og kompositafdeling på DTU campus Risø. Førerplads og motor er placeret så tæt på monocoquens midtpunkt som muligt, dels for at opnå en optimal vægtfordeling på bilen, dels af hensyn til at øge bilens vejgreb og trækevne ved at fordele vægten ligeligt mellem de fire hjul. Motoren er placeret lige bag føreren, adskilt af en brandvæg i kulfiber.

chassis
DTU studerende står bag designet af Dynamo 10.0's monocoque.

Placering af motoren

Motoren ligger lige foran den trækkende aksel og er vinklet så stemplet ligger næsten vandret, igen af hensyn til bilens vægtfordeling, vejgreb og trækevne. Alle hjulbrønde er, af hensyn til sikkerhed og aerodynamik, indkapslet mellem monocoquen og den omgivende skal så det ikke er muligt for hverken fører eller tilskuere at komme i kontakt med hjulene under kørsel.

Design af bilens skal optimerer brændstofforbruget
Bilens overskal består af to dele (hhv. front og bag skal), som begge er udført i tynd kulfiber og dækker hele bilens længde. Dette har den åbenlyse fordel at både fører, motor og andre indvendige komponenter er beskyttet mod vind og vejr, men skallen bidrager i høj grad også til bilens ekstremt lave brændstofforbrug, i det den udgør et vigtigt aerodynamisk element. Skallen er designet til at give bilen så lav vindmodstand som muligt, hvilket betyder at motoren skal arbejde mindre og at bilen dermed bruger mindre brændstof. Det super aerodynamiske design giver DTU Dynamo en vindmodstandskoefficient Cd på ca. 0.19.


Dynamo aerodynamik   

Skallen på Dynamo 10.0 er designet til at give bilen så lav vindmodstand som muligt, hvilket betyder at motoren skal arbejde mindre og at bilen dermed bruger mindre brændstof.